– Søvnbehov: 14-15 timer
– Vågenbehov pr. gang: 2-3 timer
– Antal lure: 3-4
.
Når barnet er 5 til 6 måneder, sker der store udviklingsspring i både hjerne og motorik. Det påvirker søvnen markant, og mange forældre oplever ændringer i rytmer, behov og putninger. Denne periode er helt normal, men kan føles udfordrende, fordi tidligere vaner ikke altid fungerer længere.
Søvnrytme og søvnregression
I 4 til 6 måneders alderen modnes barnets nervesystem markant. Omkring denne alder går mange børn igennem et stort udviklingsspring, som ofte omtales som 4 måneders søvnregression, selvom effekten kan strække sig ind i 6 måneders alderen. Søvnen ændrer karakter og bliver mere organiseret. Hvor spædbarnssøvnen tidligere var mere umoden, begynder barnet nu at have tydeligere skift mellem let søvn, dybere søvn og drømmesøvn.
En søvncyklus varer ofte omkring 40-45 minutter i denne alder. Når barnet bevæger sig fra én søvnfase til en anden, især fra dybere til lettere søvn, er det mere sårbart over for at vågne kortvarigt. Det er en naturlig følge af, at hjernen udvikler sig og søvnen bliver mere moden.
Samtidig udvikler barnets hjerne sig hurtigt på områder, der handler om opmærksomhed, sanser og hukommelse. Barnet bliver mere bevidst om sine omgivelser og registrerer lys, lyde og bevægelser tydeligere end tidligere. Det betyder, at det lettere kan blive aktiveret mellem søvnfaser, især hvis noget i omgivelserne opleves anderledes end ved indsovning.
Omkring denne alder begynder barnet også at få en forståelse af, at forældre eksisterer, selv når de ikke er synlige. Denne nye forståelse hænger sammen med en stærkere tilknytning og en tydeligere reaktion på adskillelse. Barnet kan derfor reagere mere ved putning eller ved naturlige opvågninger i løbet af søvnen. Det er et udtryk for normal kognitiv og følelsesmæssig udvikling, ikke for uhensigtsmæssige vaner.
Når mere modne søvncyklusser kombineres med øget opmærksomhed på omgivelserne og en stærkere tilknytning til forælderen, kan lure i en periode blive kortere eller mere uregelmæssige. Det er en forventelig del af udviklingen i 5 til 6 måneders alderen.
Vågentid og stimulation påvirker søvnen
I denne alder spiller vågentid en stor rolle for søvnens kvalitet. De fleste børn kan være vågne 2 til 3 timer ad gangen. For kort vågentid kan føre til korte lure, fordi kroppen ikke er tilstrækkeligt træt. For lang vågentid kan give overstimulering og gøre det svært at falde i søvn og holde sammen på søvnen.
Stimulation er vigtig for udviklingen, men mange indtryk kan også aktivere nervesystemet. Rolige pauser og gentagelser i løbet af dagen hjælper barnet med finde ro og gøre sig klar til næste lur.
Udviklingsspring omkring 5 til 6 måneder
I denne periode lærer mange børn at rulle fra ryg til mave og omvendt. Når kroppen øver nye motoriske færdigheder, kan det skabe ekstra bevægelse og uro i sengen, også mens barnet sover. Det er helt normalt, at barnet pludselig vrider sig mere, sparker med benene eller ændrer stilling hyppigere end tidligere. Uroen skyldes, at hjernen og musklerne øver og integrerer nye bevægelser, og den aftager som regel, når færdigheden bliver mere automatiseret. Dette er en naturlig del af barnets motoriske udvikling.
Appetit, nattens måltider og dagssult
Mange børn spiser stadig om natten i denne alder. Det er helt normalt og biologisk passende. Men hvis barnet spiser meget hyppigt om natten, kan det påvirke appetitten om dagen og gøre det sværere at etablere en stabil døgnrytme.
Det kan være en hjælp at tilbyde flere gode måltider og amninger om dagen, så energibehovet dækkes bedst muligt. Målet er ikke at fjerne nattens måltider, men at skabe en god balance mellem dag og nat.
Lure og kort søvn
Som tidligere nævnt er korte lure meget almindelige i 5 til 6 måneders alderen.
Du kan støtte længere lure ved at:
- sikre passende vågentid (ca. 2-3 timer)
- skabe rolige omgivelser uden for meget stimuli
- hjælpe barnet videre i søvnen, hvis det giver mening for jer.
For at få barnet videre i søvnen kan du:
Bruge rolige berøringer, en blid stemme eller sut, hvis barnet bruger det, for at signalere, at det stadig er tid til søvn. Prøv at give barnet et par minutter til at falde til ro selv, men vær til stede og støttende, hvis uro eller gråd opstår. Hvis barnet har brug for det, kan du hjælpe det med at finde en behagelig sovestilling og blidt guide det tilbage til søvnen uden at løfte det op, medmindre det er nødvendigt.
Hvis barnet fortsat er uroligt eller græder, kan forsigtige bevægelser hjælpe som en plan B. At vugge barnet blidt i barnevognen eller armene, bruge en vuggestol eller let gynge i seng kan give barnet mulighed for at falde til ro igen. Bevægelsen skal være rolig og forudsigelig, så barnet oplever tryghed og støtte til at forbinde søvncyklusserne uden overstimulering.
Det er vigtigt at være realistisk. Ikke alle lure bliver lange, og variation er helt normalt i denne alder.
Tryghed, nærhed og selvregulering
Barnet udvikler gradvist evnen til selv at finde ro, men er endnu langt fra at kunne regulere sig selv fuldt. Nærhed, berøring, rolig stemme og forudsigelige rutiner er stadig afgørende. Barnet søger tryghed for at kunne falde til ro, og det er helt normalt at have brug for hjælp ved putning.
Selvstændig søvn er ikke et mål i sig selv i denne alder. Det vigtigste er, at barnet oplever tryghed og støtte, så nervesystemet kan lande og skabe basis for mere stabil søvn senere..
Aftenrutiner og forudsigelighed giver ro
En kort og ensartet rutine før sengetid hjælper barnet med at forstå at dagen er ved at slutte. Det kan være bad, lysdæmpning, stille leg, sang eller amning. Rutinen behøver ikke være lang, men den skal være rolig og genkendelig.
Undgå for meget aktivitet eller skærm tæt på sengetid, da det kan overstimulere og forstyrre kroppens naturlige søvnsignaler.