– Søvnbehov: 14-17 timer
– Vågentid pr. gang: 1-1,5 time
– Antal lure: Varierer
.
I alderen 1 til 3 måneder befinder baby sig i en overgangsfase mellem nyfødt og spædbarn. Nervesystemet modnes hastigt, og barnet begynder i højere grad at reagere på omgivelser, samspil og sanseindtryk. Mange forældre oplever i denne periode, at de langsomt bliver bedre til at genkende barnets signaler for træthed, sult og behov for kontakt.
Søvnbehov i alderen 1 til 3 måneder
De fleste babyer i denne alder har et samlet søvnbehov på cirka 14 til 17 timer i døgnet. Det er et markant fald sammenlignet med den nyfødte periode, hvor søvnbehovet ofte er højere. Faldet i søvnbehov sker hurtigt og kan opleves som en stor omstilling, da barnet nu skal være vågen i flere timer i løbet af døgnet.
Denne udvikling er helt normal og skyldes både neurologisk modning og øget vågenhed over for omgivelserne.
Vågentid og søvnens fordeling
Selvom det samlede søvnbehov falder, er babyens evne til at være vågen ad gangen fortsat begrænset. Vågentiden ligger typisk på ca 60 minutter for et barn på 1 måned og 90 minutter for et barn på 3 måneder. Når vågentiden bliver for lang, kan barnet blive overstimuleret, hvilket gør det sværere at falde til ro og sove.
Overtræthed viser sig ofte som uro, gråd, korte lure eller svære putninger, særligt sidst på dagen. Derfor spiller timingen af søvn en vigtig rolle for både dags- og nattesøvn.
Søvn om dagen og om natten
Søvnen er i denne alder stadig fordelt over mange lure i løbet af døgnet. De fleste babyer har endnu ikke en fast døgnrytme, men begynder gradvist at samle længere søvnstræk om natten. Nogle babyer sover længere sammenhængende perioder, mens andre fortsat vågner hyppigt for at spise. Begge dele er normalt.
Måltider er fortsat tæt forbundet med søvn, men i takt med at amning eller flaske bliver mere effektiv, vil mange babyer kunne spise med lukkede øjne, hvilket i stigende grad kan tælle som søvn.
Gråd, kolik og aftenuro
Mange forældre oplever i alderen 1 til 3 måneder, at deres baby græder mere, virker mere utilpas eller har perioder med udtalt aftenuro. For nogle fylder bekymringen for kolik, mens andre oplever lange, urolige aftener uden en tydelig årsag. Forskning viser, at øget gråd i denne alder er en almindelig del af spædbarnets udvikling og ofte topper omkring 6 til 9 ugers alderen.
Aftenuro ses også hos mange børn, der ikke opfylder kriterierne for kolik. I løbet af dagen har barnet været vågen, sanset, spist og bearbejdet indtryk, og sidst på dagen kan nervesystemet have svært ved at finde ro. Her spiller søvn en central rolle, da for lang vågentid kan forstærke uro og gråd, når barnet skal overgive sig til natten.
Det er vigtigt at understrege, at kolik og aftenuro ikke skyldes forkert håndtering fra forældrenes side. Perioden er ofte krævende og følelsesmæssigt belastende, og behovet for støtte er helt legitimt. Med tiden modnes barnets nervesystem, og for langt de fleste vil både gråd, uro og søvnudfordringer gradvist aftage.
Forældrenes rolle for søvnen
Forældrenes vigtigste opgave i denne alder er at hjælpe baby med at fordele vågentid og søvn på en måde, der matcher barnets udvikling. Det indebærer at reagere på tidlige træthedstegn og tilbyde søvn i tide.
En forudsigelig rækkefølge af mad, kontakt, bleskift og søvn kan støtte barnets evne til at finde ro, uden at der stilles krav om faste klokkeslæt. Søvn i denne alder handler ikke om rutiner på minuttet, men om rytme, gentagelser og tryghed.
Søvn i alderen 1 til 3 måneder varierer meget fra barn til barn. Der findes ikke én rigtig måde, som passer til alle familier. Når barnets behov for søvn, vågentid og nærhed mødes med fleksibilitet og forståelse, skabes de bedste forudsætninger for både barnets trivsel og familiens samlede overskud.