Forstå hvorfor dit barn kun sover 30 til 45 minutter
Korte lure er blandt de mest almindelige søvnudfordringer hos børn i alderen 0 til 3 år. Mange forældre oplever, at barnet sover i præcis én søvncyklus og vågner efter 30 til 45 minutter. Dette er typisk for spædbørn og hænger tæt sammen med hjernens udvikling og evnen til at forbinde flere søvncyklusser. Korte lure er normalt i perioder, men kan skabe udfordringer, hvis barnet virker uoplagt, irritabelt eller tydeligt overtræt.
Hvorfor korte lure opstår
Den biologiske og udviklingsmæssige forklaring
Babyers søvncyklusser er korte. Hver cyklus består af let søvn, dyb søvn og overgangssøvn. Overgangen mellem søvnstadierne er den mest sårbare, og det er her mange børn vågner. Hjernen hos børn under et år er stadig umoden og har begrænset evne til at regulere sig selv tilbage i søvnen uden hjælp.
For små børn kan følgende faktorer skabe korte lure:
- umodent nervesystem
- ikke tilstrækkeligt søvntryk før putning
- overstimulering før lur
- sult eller utilstrækkelig energi
- for mange skiftende soveomgivelser
- for meget eller for lidt dagslys
- opstart i institution og nye indtryk
- udviklingsspring som kravlen, rejse sig, skille sig fra og begyndende selvstændighed
Det er normalt at lure varierer i længde i takt med udvikling og rutiner.
Sådan vurdere du om korte lure er et problem
Korte lure er kun et problem, hvis de påvirker barnets trivsel eller jeres hverdag negativt. Tegn på at der kan være behov for justeringer:
- barnet er svært at trøste efter lure
- overtræthed præger resten af dagen
- vågenperioder bliver meget korte
- putning tager lang tid eller er præget af uro
- barnet virker overstimuleret eller modsat meget passivt
Hvis barnet derimod vågner glad og velreguleret, og rytmen fungerer, er korte lure helt ok for udviklingen.
Betydningen af barnets vågenperioder
Vågenperioder har stor betydning for lure. Forskning viser, at et passende søvnpres gør det lettere for børn at sove længere ad gangen.
- Skema over vågenperiode i forhold til alder er på vej
Hvis barnet ikke er træt nok, bliver lure korte. Hvis barnet er for træt, bliver det uroligt og sover lettere. Målet er at finde det punkt hvor barnet er tilpas træt, men ikke overstimuleret.
Ofte vil jeg anbefale, at man forsøger i cirka 10 minutter at hjælpe barnet videre ind i søvnen, hvis luren er kort. Hvis dette ikke lykkes, må der opbygges et nyt søvnpres frem mod næste lur.
Putterutine – gentagelse fremmer søvnen
Et kort og forudsigeligt putteritual kan gavne søvnen (se afsnittet “putteritualer” under “viden om søvn”.
Små børn lærer gennem gentagelse. Når noget sker på samme måde igen og igen, begynder barnets hjerne at forudsige, hvad der kommer bagefter. Det skaber tryghed og hjælper nervesystemet til at slappe af, fordi kroppen ved, hvad der skal ske.
Et putteritual behøver ikke være langt eller avanceret. Det vigtigste er, at det er det samme hver gang, i samme rækkefølge og med en rolig energi. Når ritualet er genkendeligt for barnet, reducerer det stress og uro og gør overgangen tilbage til søvnen lettere, hvis barnet vågner efter kort tid.
Når ritualet gentages konsekvent, begynder barnets hjerne at koble disse handlinger sammen med søvn. Det betyder, at kroppen automatisk begyndt at falde til ro allerede under ritualet. Over tid bliver ritualet i sig selv nok til at hjælpe barnet hurtigere ned i gear og gøre putningen mere tryg og forudsigelig.
Stabilitet i soveomgivelserne
Trygge rammer giver længere lure
Babyer sover bedre, når omgivelserne er genkendelige. Hvis barnet sover i mange forskellige miljøer, kan det være sværere at finde ro og fortsætte til næste søvncyklus.
Støt længere lure ved at:
- vælge max 2 forskellige steder til dagens lure
- vælg 1 sted til nat
- mindske forstyrrelser i overgangssøvn
- skabe roligt lys og jævn temperatur
- undgå pludselige lyde og skift
- Skab rolige/kedelige soveomgivelser
Rolige omgivelser gør det lettere for barnet at fortsætte søvnen efter første cyklus.
Sammenhængen mellem måltider og lure
Der ses ofte en sammenhæng mellem måltider og lure, fordi småbørns søvn påvirkes stærkt af sult og mæthed. Et barn, som lægges til lur med lavt energiniveau, falder typisk hurtigere til ro, men vågner også hurtigere igen. Sult aktiverer nervesystemet og gør det svært for barnet at glide ind i længere søvncyklusser, hvilket ofte resulterer i lure på 20 til 40 minutter.
Mæthed understøtter den ro, der skal til, for at kroppen kan falde dybere i søvn. Derfor hjælper det at tilbyde mad relativt tidligt i vågenperioden, så barnet når at fordøje og komme i balance, før det skal sove. Hvis barnet spiser tæt på putning, kan et ekstra fokus på at få bøvset af gøre en stor forskel, da luft i maven kan give falsk mæthed og ubehag, hvilket fører til kortere lure.
Nogle børn har gavn af et mindre måltid lige før lur, mens andre sover bedst, når den største del af indtaget ligger mellem lurene. Det vigtigste er, at barnets samlede dagsindtag af mælk og fast føde er passende, så energiniveauet er stabilt dagen igennem. Når mæthed og rytme hænger sammen, får barnet bedre forudsætninger for længere lure og mere sammenhængende søvn.
Overstimulering og stress påvirker lure
Babyer har et umodent nervesystem, og derfor bliver de hurtigere overstimulerede end større børn. Når barnet har været udsat for mange indtryk, skiftende miljøer, høje lyde eller intens kontakt gennem længere tid, kan kroppen have svært ved at falde til ro. Det viser sig ofte ved korte og urolige lure, fordi nervesystemet forbliver i en aktiveret tilstand, selv når barnet bliver lagt til at sove.
Tegn på overstimulering kan være, at barnet virker meget aktivt og “på”, har svært ved at slippe øjenkontakten, græder hurtigt ved putning eller vågner efter kort tid, selvom det umiddelbart var træt. Nogle børn bliver også ekstra klyngede, søgende og viser mindre tålmodighed.
Babyer mærker tydeligt omsorgspersonens stemninger og regulerer sig ofte efter den voksne. Hvis tempoet omkring barnet er højt, kan det forstærke uro i kroppen. Rolige, gentagne aktiviteter før lur hjælper barnet med at gå ned i tempo, fordi nervesystemet får mulighed for at skifte fra aktivitet til hviletilstand. Dette kan eksempelvis være dæmpet lys, stille leg, rolig stemmeføring og fysisk nærhed, som gradvist sænker barnets stressniveau og giver bedre forudsætninger for længere lure.
Strategi til bedre lur
Det er ofte overvældende at forsøge at ændre alle dagens lure på én gang, fordi både barnets og forælderens nervesystem hurtigt kan blive presset af for mange ændringer på én gang. Den mest effektive og skånsomme metode er at vælge én af dagens tidlige lure som træningslur. Den tidlige formiddagslur er som regel bedst, fordi barnet her er mest modtageligt, har et lavere stressniveau og kroppen lettere kan finde ro.
Ved at fokusere på én lur skaber du en gentagelig rytme, hvor du kan arbejde med samme vågenperiode, samme ritual og samme soveomgivelser dag efter dag. Det giver barnets hjerne mulighed for at lære nye søvnsignaler uden at blive overstimuleret. Hold fast i samme tilgang i 5 til 7 dage, før du vurderer, om der er en forbedring.
Trivsel er vigtigere end lange lure
Længden på barnets lure er kun én lille del af det samlede billede. Det er vigtigere at vurdere trivsel end at jagte lange lur, fordi korte lure i sig selv ikke er skadelige, så længe barnet har det godt. Når du skal vurdere søvnen, så se på helheden frem for enkelte episoder. Kig på humøret i løbet af dagen, appetitten, lysten til kontakt og nysgerrigheden i barnets leg og sociale samspil. Følger barnet sin motoriske udvikling, og virker det generelt tilfreds og engageret i omverdenen, er korte lure helt almindelige i denne alder.
Trivsel er det vigtigste pejlemærke. Hvis barnet spiser, udvikler sig, er glad og tilpas, så gør I det rigtige, også selvom lurene stadig er korte.
