Forældre og barnets søvn hænger sammen
Børns søvn udvikler sig i tæt samspil med deres omsorgspersoner. Forskning viser, at det lille barns nervesystem endnu ikke er fuldt udviklet, og derfor regulerer barnet sig i høj grad gennem den voksne. Det betyder ikke, at forældrene er skyld i søvnudfordringer. Det betyder, at barnet biologisk set læner sig op ad de voksne for at finde ro, rytme og sikkerhed.
Når forældre er pressede, trætte eller følelsesmæssigt belastede, kan det naturligt smitte af på stemningen i hjemmet. Børn opfatter ikke ordene, men de opfatter tonelejet, kropssproget, tempoet og energien omkring dem. Her er det vigtigt at understrege, at dette er biologisk betinget og ikke et udtryk for dårlig forældreevne. Alle børn reagerer på stemninger, og alle forældre har perioder med mindre overskud. Søvn udfordres derfor ofte, selv i familier der gør alt “efter bogen”.
Det umodne nervesystem hos små børn
Hos spædbørn og småbørn arbejder nervesystemet hurtigt og intenst. Det betyder, at de let påvirkes af stimuli, ændringer og følelsesmæssige signaler. Flere studier viser, at små børn regulerer sig gennem såkaldt co regulation. Det betyder, at barnets hjerterytme, vejrtrækning og stressniveau påvirkes af den voksne, barnet er tæt på.
Når forælderen er rolig, nærværende og taler lavmælt, falder barnets fysiologiske arousal hurtigere. Hvis forælderen derimod er stresset, bekymret eller presset, kan barnet have sværere ved at finde ro. Ikke fordi forælderen gør noget forkert, men fordi barnets nervesystem spejler det, der sker i omgivelserne. Dette er en helt naturlig, biologisk proces, som man ikke kan “slukke”.
Familielivet påvirker søvnens rytmer
Det er normalt, at søvnen svinger i takt med familiens hverdag. Forandringer som jobskifte, sygdom, mangel på støtte, skilsmisse, flytning eller nye søskende kan påvirke både forældre og børn. Søvn foregår ikke isoleret men er tæt forbundet med trivsel i hele familien. Når strukturen ændrer sig i dagtimerne, ændrer søvnen sig ofte med.
Børn lærer døgnrytme gennem gentagelse og forudsigelighed. I perioder hvor familien har mindre overskud, kan rytmen blive mere løs eller skifte hyppigt, hvilket kan give mere urolig søvn. Det er helt almindeligt og ikke et tegn på fejl hos hverken barn eller forældre. Søvnen retter sig igen, når hverdagen bliver mere stabil.
Forældres stress og barnets søvn
Stress hos forældre er almindeligt, særligt i småbørnsfamilier. Det betyder ikke, at barnet nødvendigvis får dårlig søvn. Mange børn sover glimrende selv i pressede perioder, mens andre bliver mere påvirkelige. Forskning peger på, at graden af påvirkning afhænger af barnets temperament, alder, udviklingsfase og sårbarhed.
Når forældre er stressede, udskiller de mere kortisol. Børn opfanger stress gennem stemmeleje, tempo og kropssprog, og dette kan gøre det sværere for barnet at falde til ro ved putning. Det er ikke forældrenes skyld. Det vigtigste er ikke at være perfekt, men at være “tilstrækkelig god”, som udviklingspsykologien beskriver det. Små justeringer i rutiner og forventninger kan gøre en stor forskel.
Hvordan børn kan reagere når forældre er pressede
Når forældre oplever stress, pres eller mangel på overskud, kan barnet intuitivt søge mere nærhed og fysisk kontakt. Det er ikke et tegn på forkælelse eller dårlig søvntræning men på biologisk behov for regulering.
Nogle børn vil i sådanne perioder kun kunne falde i søvn på en forældres bryst eller i armene, fordi det giver dem adgang til den voksnes åndedræt, varme, puls og rytme. Det hjælper deres nervesystem med at falde ned og føles mere trygt end at ligge alene. Dette er en normal og helt naturlig reaktion, og det er ofte midlertidigt.
Andre børn kan have svært ved at overgive sig til søvnen, selvom de er trætte. De kan blive mere urolige ved putning, skifte mellem gråd og søgen efter kontakt, mad eller vågne hyppigere efter korte lure. Disse reaktioner handler ikke om dårlig vane, men om at barnets stressniveau ligger lidt højere end normalt, og derfor bliver det sværere at glide ind i dybere søvn.
Det betyder ikke, at forældrene skal være rolige hele tiden eller skjule deres følelser. Det betyder blot, at barnet spejler stemningen og i pressede perioder har brug for lidt mere støtte, nærhed og forudsigelighed.
Ingen skyld
Et vigtigt budskab er, at forældres trivsel ikke skal ses som en målestok for barnets søvn. Forældre kan gøre alt det rigtige og stadig have et barn, der sover kort eller vågner hyppigt. Søvn påvirkes af mange faktorer som temperament, udvikling, sanser, fordøjelse og modning af hjernen. Forældres trivsel er blot ét aspekt ud af mange.
At forstå sammenhængen giver forældre mulighed for at skabe støttende rammer – ikke skyld eller dårlig samvittighed. Selv små ændringer som roligere tempo, færre skift og et mere genkendeligt putteritual kan gøre en stor forskel. Forældrene behøver ikke være perfekte. Bare tilstedeværende nok til, at barnet mærker sig set og støttet.