Hvad styrer dit barns søvn?
Mange tror, at det kun handler om rutiner eller “den rigtige putning”, når børn skal sove.
Den styres først og fremmest af to biologiske processer, som arbejder sammen døgnet rundt: søvnpres og døgnrytmen. Når de to systemer er i balance, falder børn lettere i søvn, sover mere sammenhængende og vågner mere udhvilede. Når de er ude af sync, kan både søvn, humør og trivsel blive påvirket.
Søvnpres: kroppens behov for søvn
Søvnpres bygger sig gradvist op i løbet af dagen. Jo længere tid man har været vågen, jo mere søvn presser kroppen på for at få. Hos små børn stiger søvnpresset hurtigt, og derfor kan timingen være afgørende.
Hvis et barn får meget korte lure, springer lure over, eller bliver holdt vågent for længe, kan søvnpres blive enten for lavt eller for højt. Begge dele kan gøre det svært at falde i søvn og sove godt. Nøglen er det rigtige spænd mellem vågentid og søvn.
- For lidt vågentid = for lille søvnpres -> svær indsovning
- For meget vågentid = overtræt -> uro og opvågninger
Herunder ses et skema, som kan være en rettesnor for, hvor lang tid der ca. går, før barnets søvnpres er passende:
Døgnrytmen: kroppens indre ur
Den anden proces er døgnrytmen (circadian rytmen), som er kroppens indre ur. Dette ur sidder dybt i hjernen og påvirker blandt andet vågenhed, søvn, appetit, temperatur og hormonproduktion. Rytmen påvirker bl.a. melatoninproduktionen (sovehormonet) i kroppen og dermed også, hvornår kroppen begynder at gøre sig klar til at sove, hvornår barnet vågner, og hvornår på døgnet energien topper. Når døgnrytmen ligger stabilt, bliver søvnen lettere og mere sammenhængende. Selvom rytmen kommer indefra, justerer den sig efter omgivelserne.
Når døgnrytmen ikke passer sammen med omgivelserne, kan det påvirke både søvnkvalitet, indsovning, energi, koncentration, humør og barnets generelle trivsel. Mange kender følelsen fra jetlag, hvor døgnrytmen ikke passer til omgivelserne. I dagligdagen kan fx manglende dagslys, meget skærmtid om aftenen, inaktivitet eller meget svingende puttetider påvirke døgnrytmen negativt.
Zeitgebers
For at regulere døgnrytmen skal du være særlig opmærksom på de såkaldte zeitgebers som er de “tidsgivere” der indstiller barnets indre ur. Eksempler på tidsgivere er mad/mælk, aktivitet, social kontakt, temperatur og lys/mørke (se mere under afsnittet “soveomgivelser”).
Samspillet mellem søvnpres og døgnrytmen
God søvn opstår, når søvnpres og døgnrytmen rammer hinanden på det rette tidspunkt. Hvis de er ude af sync, ser man ofte:
- Lange putninger
- Mange opvågninger
- Tidlige morgenopvågninger
- Korte lure
God søvn handler altså ikke kun om putteteknikker, men også om biologi
Søvnlog
