– Søvnbehov 0-3 mdr.: 14-20 timer
– Vågentid pr. gang: 30-60 min.
– Antal lure: Varierer
.
Den nyfødte periode er helt unik og adskiller sig markant fra al senere søvnudvikling. I de første uger efter fødslen styres barnets søvn primært af biologiske behov som sult, mæthed og behovet for tryghed. Barnet har endnu ikke udviklet en døgnrytme og kan derfor ikke skelne mellem nat og dag. Søvnen fordeler sig jævnt over hele døgnet i korte intervaller, og det er helt normalt, at søvnen virker uforudsigelig set med voksne øjne.
Nyfødte sover typisk mellem 14 og 20 timer i døgnet, men sjældent i lange sammenhængende stræk. Søvnen er let og afbrydes ofte af behov for mad, kropskontakt eller bleskift. Der er stor individuel variation, og både meget sovende og mere vågne nyfødte kan trives helt normalt. Det afgørende er ikke det præcise antal timer, men om barnet tager på i vægt, spiser regelmæssigt og virker tilfreds i sine vågne perioder.
Vågentid og søvnbehov
Den nyfødtes nervesystem er umodent, og barnets evne til at regulere stimuli er meget begrænset. Vågentiden er derfor kort. De fleste nyfødte kan kun være vågne i cirka 30 til 60 minutter ad gangen, før de har brug for hjælp til at falde i søvn igen. For nogle børn er selv 30 minutter rigeligt, særligt hvis vågentiden har været fyldt med indtryk.
Når vågentiden bliver for lang, kan barnet hurtigt blive overtræt. Overtræthed aktiverer kroppens stressrespons og kan gøre det sværere for barnet at falde i søvn, selvom behovet er stort. At hjælpe barnet til søvn tidligt fremfor at vente på tydelige træthedstegn kan derfor være en vigtig støtte i den første tid.
Søvn og måltider hænger tæt sammen
Hos nyfødte er søvn og ernæring tæt forbundet. Mavesækken er lille, og barnet har behov for hyppige måltider både dag og nat. Amning eller flaskegivning kræver betydelig energi og koncentration og tæller som vågentid, også selvom barnet spiser med lukkede øjne. Efter et måltid vil mange nyfødte have brug for hjælp til at falde i søvn igen, ofte meget hurtigt.
Hvis barnet har spist i længere tid og derefter er blevet skiftet, er den samlede vågentid ofte allerede nået sit maksimum. I denne fase er det derfor helt normalt, at vågentid primært består af mad og basal pleje, og at sociale vågne øjeblikke er korte.
Som udgangspunkt er der ikke behov for at vække en nyfødt baby for at sikre søvnrytmen, hvis barnet tager passende på i vægt, spiser godt og virker tilfreds i sine vågne perioder. I særlige tilfælde som ved for tidlig fødsel, lav fødselsvægt eller udfordringer med vægtøgning kan det dog være nødvendigt at følge et mere struktureret måltidsmønster. Her vil jordemoder, sundhedsplejerske eller læge altid give individuel vejledning.
Sovested og tryghed
Nyfødte har et stort behov for nærhed. Søvn tæt på en voksen understøtter regulering af vejrtrækning, temperatur og stressniveau. Mange nyfødte sover bedst i arme, på brystet eller tæt ved forældrene, og dette er biologisk forventeligt.
Samtidig er det vigtigt at tage højde for sikker søvn, særligt om natten. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at barnet sover på ryggen på et fast underlag uden løse genstande, gerne i samme rum som forældrene. Det er muligt at kombinere nærhed og sikkerhed ved at lade barnet sove i en bedside crib eller egen seng tæt ved forældrenes seng.
Træthedstegn hos nyfødte
Træthedstegn hos nyfødte kan være subtile og svære at aflæse. Mange falder blot i søvn, når behovet opstår, mens andre bliver urolige, klynkende eller vender blikket væk. Nogle mister interessen for omgivelserne eller bevæger sig langsommere. Det er vigtigt at være opmærksom på, at gråd ofte er et sent træthedstegn.
Da nyfødte ikke kan regulere deres egen søvn, har de brug for, at den voksne hjælper med at skabe overgange til søvn. Her kan tid, gentagelse og rolige rammer være mere hjælpsomme end at vente på tydelige signaler.
Nat og dag i den første tid
I den nyfødte periode er døgnrytmen endnu ikke udviklet. Barnets søvn styres primært af fysiologiske behov. Det betyder, at opvågninger om natten er både normale og nødvendige. Over tid vil barnets biologiske ur gradvist modnes.
Forældre kan støtte denne proces ved at holde nætterne rolige og dæmpede med lav belysning og minimal stimulation, mens dagtimerne gerne må indeholde mere lys og aktivitet. Dette hjælper barnets indre ur med langsomt at begynde at skelne mellem dag og nat, uden at stille urealistiske forventninger til søvnen i de første uger
Et vigtigt perspektiv for forældre
Den nyfødte periode handler ikke om søvntræning, vaner eller rutiner i klassisk forstand. Nyfødte har ikke dårlige søvnvaner. Søvn i arme, ved brystet eller under bevægelse er ikke noget, der skal aflæres, men udtryk for barnets behov for regulering og tryghed.
Forældre har brug for ro til at lære deres barn at kende og til at finde en rytme, der fungerer i netop deres familie. Søvn i den nyfødte periode er ikke et mål i sig selv, men en del af barnets samlede trivsel. Når barnet føler sig mæt, tryg og støttet, skabes de bedste forudsætninger for både søvn og udvikling.